Tut og støvsugermonsteret

Jeg vågner. Der er en lyd. Den kommer nærmere. Det skærer i ørerne. Det hviner i mine tænder. Det kribler ned ad ryggen på mig. De små hår på armene rejser sig. Jeg sveder. Lyden vokser uden for døren. Bag ved døren lurer den. Et monster. Et støvsugermonster …

Tut og støvsugermonsteret af Mette Egelund Olsen er en bog om at være angst og føle sig lille – og om at overkomme sin angst og føle sig større. 

Tut er bange for støvsugeren. “Den gør ikke noget,” siger mor. “Du skal bare se den i øjnene.” Men støvsugeren har ingen øjne, så Tut tegner et støvsugermonster. Med store, søde øjne. Pludselig skriger mor. Hun har set en edderkop, og den gør hende rædselsslagen. 

Nu er det Tut, der kan trøste mor. “Du skal bare se den i øjnene, så er du ikke bange mere.” Men mor er stadig bange, og Tut får en idé. Hun tager støvsugeren. Den er tung. Tut sætter slangen op til edderkoppen … vupti! Nu er edderkoppen væk. Tut og mor tømmer støvsugeren. ”Jeg må vist se i øjnene, Tut, at du slet ikke er så lille mere,” siger mor. Og det er rigtigt nok. Tut er blevet større. Eller måske er det mor, der er blevet lidt mindre?

Bogen er illustreret af Lea Letén, der i år er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, og som har tegnet til en lang række af bøger til børn. Illustrationerne af Tut og monsteret har en fin sødme, der gør det farlige lidt mindre farligt. Bogens tema om angst vil være genkendeligt for mange børn (og voksne), og den vil kunne fungere som et godt udgangspunkt for en snak om, hvordan det føles at være bange, og hvordan man kan overvinde sin frygt.

Forfatter Mette Egelund Olsen er journalist og har skrevet flere bøger for børn, bl.a. Når far putter mig, indtil han sover, Min morfars skattekiste og Hold mig i hånden.