TV-Faktaprogrammer

Af: Per Helmer Hansen
98,75 kr
951
ISBN
9788778875105
Et tv-faktaprogram er et blandt mange tv-programmer, der beskæftiger sig med virkeligheden. Denne bog begrænser sig til denne ene type faktahistorie, og til fem nærmere definerede underformer: det demonstrerende, det illustrerende, det afslørende, det afdækkende og det afprøvende faktaprogram.

Bogen beskæftiger sig derfor ikke med fx tv-nyheder, realityshows, docu-soaps og tv-reportager, som alle er relaterede formater med virkeligheden som emne.

Virkeligheden ligger lige for fødderne af enhver journalist og tilrettelægger med sit tv-produktionshold, men virkeligheden er både besværlig, den er kedelig og den er flygtig: mange spændende historier er sket, inden filmholdet når frem, eller der sker ikke noget, mens filmholdet er der, eller virkelighedens aktører er slet ikke opsat på at medvirke.

Dette er udfordringen for alle, der vil beskæftige sig med virkelighedens historier. Journalistikken rummer en række redskaber til at tage denne udfordring op: virkelighedens historier kan findes, men de kan også skabes, de kan genskabes, og de kan formes. De gode tv-faktaprogrammer skabes først og fremmest på grundlag af grundig research og planlægning og beherskelse af de journalistiske processer. Disse processer kan beskrives, og de kan læres. Det oplagte forløb for elever og lærere på gymnasier, HF, højskoler og medieskoler vil være at se en række tv-faktaprogrammer fra danske tv-stationer, analysere dem, sammenligne dem og derefter selv prøve kræfter med produktion af et tv-faktaprogram.

Per Helmer Hansen (f. 1949) er lektor i mediefag ved Ørestad Gymnasium, underviser på en række faglige og pædagogiske kurser i gymnasiet og en række lokaltv-stationer. Forfatter til TV-reklamer - moderne minimyter (2004) og Den dramaturgiske værktøjskasse (2006). Desuden videoproducer på en række undervisnings- og dokumentarprogrammer.
Specifikationer
Undertitel Analyse og produktion
Forfatter Per Helmer Hansen
Forlag Frydenlund
Indbinding Hæftet
Thema koder For gymnasiale uddannelser, Undervisningsmidler: drama og scenekunst, Undervisningsmidler: humaniora og samfundsfag
Varegruppe Musik & Film
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 14. sep. 2007
Sideantal 103
Bredde 170
Højde 245
Dybde 8
Vægt 216
Første udgave 2007
Oplagsdato 14. sep. 2007
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788778875105
ISBN-10 8778875102
EAN 9788778875105
Sprog dan
Orignalsprog dan
Oversætter null
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.