Ud af angsten

I 1.g oplever Mia for første gang et angstanfald. Hun er til fest hos en veninde, og mens hun går rundt og hilser på, sker der noget mærkeligt: hjertet begynder at hamre vildt, og hendes arme og ben ryster. Hun kan ikke styre sine ansigtsmuskler, ansigtet fortrækker sig i mærkelige, skæve grimasser, og hendes kropstemperatur stiger kraftigt. Mia fortsætter med at give hånd og knus, selvom ansigterne flyder ud for hende,og stemmerne lyder, som om de er langt væk. Hun føler, at det tager uendelig lang tid at hilse på alle og sætter sig ned fuldkommen forvirret over, hvad der sker.

Hun skal senere komme til at lære angsten og angsten for angsten alt for godt at kende.

I bogen beretter Mia Mørch om sin psykiske sygdom og om vejen ud af helvedet.