Utyske No.4

Af: Gorm Rasmussen
100,00 kr
På lager
ISBN
9788793347212

Der sker noget fra starten i Gorm Rasmussens nye bind af Utyske-serien. De, der tidligere har været med, vil kunne huske, at begrebet utyske er et skældsord, der imidlertid ikke har noget at gøre med Tyskland. Ordbog over det danske sprog meddeler, at ordet refererer til et “overnaturligt væsen (trold, spøgelse, skiftting)” eller et menneske af “afskrækkende udseende”.

For Gorm Rasmussen er begrebet den samlende titel for nu fire bind af korte tekster, noveller og prosastykker. Som der står i bogens kolofon: “Utyske er en serie af småbøger om den skygge som ikke flytter sig med solen ... sådan en har alle! En serie der lever op til titlen der er navnebeslægtet med ‘tosse’ og ‘tusmørke’.”

Denne gang er det en historie, der tager udgangspunkt i den store svenske mystiker Emanuel Swedenborg – ham, der mente at have talt med engle. Forfatteren advarer om, at der venter os en folkelig beretning, men hvis man gik så vidt som til at kalde det en gavtyve-historie, var det nok ikke helt forkert.



Ældre danske skikkelser, præster, rorkarle, politifolk og andre løber rundt mellem hinanden, som løb de rundt mellem Blicher og Johs V.’s Himmerlandshistorier, med et gran Storm P. drysset henover det hele.


Specifikationer
Undertitel en roman
Forfatter Gorm Rasmussen
Forlag Det Poetiske Bureaus Forlag
Indbinding Hæftet
Thema koder Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur
Varegruppe Paperback Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 2. jan. 2015
Sideantal 117
Bredde 126
Højde 172
Dybde 10
Vægt 146
Første udgave 2015
Oplagsdato 2. jan. 2015
Oplag 1
Udgave 1
Serie Utyske
ISBN-13 9788793347212
ISBN-10 8793347219
EAN 9788793347212
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsillustrator Jan Norman
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.