Vandrerne

 Men nu stod jeg her i et prøverum under en hidsig belysning fra en halogenspot, der oplyste appelsinhudens noprede struktur på mine lår, og strækmærkernes tynde hud funklede i regnbuens farver. Jeg kiggede på det næste par zip-off-bukser, som ventede på at blive krænget op over min bagdel. De kunne alle sammen lynes af til shorts. Praktisk, når man skulle bevæge sig rundt fra bjerg til jungle, havde den kvindelige ekspedient sagt. Jeg var ikke overbevist. Bukserne kom forholdsvist nemt på. Jeg vendte og drejede mig i det snævre prøverum. De sad helt stramt til på maven, ballerne og det øverste af lårene for derefter at flagre alt for meget fra knæet og ned. Jeg satte mig ned på skamlen, der optog det ene hjørne. Bukserne gjorde det ved min krop, som jeg hadede allermest. De skar en tydelig linje mellem det nederste af min mave og det øverste af mine lår, hvilket fik det til at se ud, som om jeg havde topmave. Jeg blev i dårligt humør. Flåede bukserne af, smed dem trodsigt på gulvet og tog mit eget tøj på. Ekspedienten smilede venligt og imødekommende til mig. ”Passede de?”     

    Om forfatteren 

Lenette Tvernø (f.1970) tog til Peru på egen hånd i 2010. Rejsen blev et afgørende vendepunkt i hendes liv, der gav inspiration til at skrive. Vandrerne er hendes debutroman.