Vandringer i ørkenen

Vandringer i ørkenen blev skrevet under en åndelig udvikling i forbindelse med en samtale med en præst. Det var naturligvis kun starten, men samtalen løste op for nogle åndelige indsigter i forfatter Elisabeth Tasarek Dahlerup. Præsten bad hende læse Højsangen blandt andre tekster, og det er dem sammen med tekster fra Biblen, både i Det Gamle og Det nye Testamente, der inspirerede forfatteren til at skrive digtsamlingen. Digtene er skrevet til alle, der lider under længslen efter at give og modtage åndelig kærlighed. Den har mange facetter, én af dem er det indre åndelige guddommelige ægteskab, der handler om det mest mystiske, der findes i vores hjerte og sjæl. Nemlig foreningen med Gud.      

Uddrag af bogen

I ørkenens hede sand  

Du førte mig ud i havets

dybe strømme.

Du ledte mig ud i

ørkenens storme,

hvor sandet hvirvlede overalt.  

Du hørte ikke

mine råb på havet

eller i ørkenens hede sand.

Thi stormen var højere,

end jeg kunne råbe.  

Jeg går som en blind og døv,

kalder på Dig;

har ingen til at lede mig den rette vej.  

Lad mit råb nå Dig

over dybe have,

over ørkenens hede sand.

Lad det strømme mod Din himmel.  

Lad det nå Dig der.      

Forfatter, digter og billedkunstner Elisabeth Tasarek Dahlerup har i flere år gået i dybden med det åndelige og mystiske i kristendommen. Især har Biblen og kirken været til stor inspiration. De kristne mystikere, særlig Johannes af Korset og Teresa af Avilas bøger fra 1500-tallet, har været de foretrukne. Det mystiske element hos forfatteren kommer til udtryk i digte, Vandringer i ørkenen, og igennem malerier, Den indre camino, samt i bogen Breve fra Medjugorje. En pilgrimsfærd (2015). Der kommer flere digte, og en bog om ”At søge Gud. Selvrealisation” er undervejs.