Vejen

Vi er et eller andet sted i fremtiden, efter dommedag. En mand i slutningen af fyrrerne og hans cirka 10-årige søn vandrer udsultede og alene gennem et sønderrevet og mennesketomt Amerika. Intet rører sig i det golde landskab, de to møder på deres rejse, måske er det efterår, det vides ikke, for sneen, der vælter ned fra oven, er askegrå. Sådan er det sandsynligvis over hele kloden. Milliarder af mennesker er omkommet, alt plante- og dyreliv er ødelagt. Drengens mor har taget livet af sig, fordi hun ikke kunne udholde sulten og fornedrelsen, og drengen selv har aldrig oplevet tiden før undergangen. Far og søn har kun et mål med rejsen: at komme sydpå til den - måske - varmere kyst, inden det er for sent. De ved, at de ikke ville kunne overleve endnu en kold vinter, men ved heller ikke hvad, der møder dem på den anden side af det bjergpas, de skal igennem for at nå dertil. De har intet med på rejsen, bortset fra det tøj, de bærer, en indkøbsvogn og lidt dåsemad - og så en pistol, så faren kan beskytte sin søn mod overfald fra de omstrejfende bander, de af og til møder på deres vandring, kaldet "De onde", hvis yndlingsret er små drenge på spid. Pulitzer-prisen 2007. Hovedbog i Oprah Winfreys bogklub i sommeren 2007.