Vejen er målet

Vi talte om galopperende velmeneritis, udfarende, ansporende godgørenhed, opsøgende næstekærlighed, kort sagt tindrende, selvvelbehagelig barmhjertighed: Omsorg af et godt hjerte, og der må selv de ypperste være med på vognen og give sig til kende, give deres besyv med, i håb om, om end ikke at gøre en forskel i den forstand, trække en streg i sandet mellem før og nu, det, eftertiden vil huske dem for, frembringe det skelsættende, epokegørende bevis på, at noget nytter noget, løse alle disse genvordigheder i et snuptag, og endda, lidt kålhøgent, tillade sig at tillægge sig mundheldet: Problemer er vel til for at løses! Selv om mængden af problemer på jorden jo, til hver en tid, selvfølgelig vokser med større antal end de levendes evne til at nå at løse dem, så var det dog viljen, det kom an på, de gode hensigters paradis, for håbet beskæmmer ingen, og solen skinner på den retfærdige såvel som på den uretfærdige, og heldet er med os alle på en god dag, men hvor den dag så findes, må man undre sig over, nogen siger det gammeldags: Se i vejviseren efter!