Vejen til velstand - marked, stat og utopi. Tiden 1850-1930

Denne bog afdækker, hvorfor Danmark så længe havde økonomisk succes, og hvorfor succesen ikke fortsatte. Bogen gør op med den gængse kollektive fortælling, at gårdmænd og andelsbevægelse var de dynamiske aktører bag Danmarks vej til velstand.

Det var byernes virksomheder inden for handel, søfart, finansiering og industri, der i samspil med udlandet, herunder udenlandske multinationale virksomheder, var bærere af innovation og erhvervsmæssig dynamik. De var en del af det internationalt orienterede videnssamfund, som staten siden enevælden havde bygget op.

Gårdmændene var i opposition til det moderne og urbane Danmark og kæmpede med Grundtvig i hånden for et agrart samfund domineret af mellemstore landbrugsvirksomheder. Ifølge dem ville Danmark blive et bedre og rigere land uden storkapitalister og selskabskapitalisme. I bondekapitalisternes fortælling repræsenterede andelsvirksomheder en særlig form for demokratisk kapitalisme, der var selskabskapitalismen moralsk overlegen. Og de havde stigende succes med at fremstille sig som heltene bag periodens økonomiske vækst og den nationale modernisering, politisk, økonomisk og kulturelt.

I kampen mod byerne og storkapitalisterne fik bondekapitalisterne hjælp af socialisterne. Og i 1920'erne fik de utilsigtet hjælp af byernes bankkapitalister, der gennem tvivlsom bankpraksis bragte bankerne i miskredit. Sparekasser med tættere forbindelse til landbruget fik fremgang og bidrog yderligere til bondekapitalismens ideologiske sejr.

Bogen viser, at fortællinger om dansk velstand takket være internationalt orienterede virksomheder inden for industri, søfart og handel samt statens rolle blev skubbet til side i den nationale historiefortælling. Bondekapitalisternes ideologiske sejr resulterede ikke alene i en misvisende fortælling om vejen til velstand, men den sinkede også den økonomiske udvikling i Danmark, så danskerne i en lang periode i 1900-tallet ikke blev så rige, som de kunne være blevet. Bogen retter op på denne skævhed med en ny fortælling om, hvorfor Danmark blev rigt – og hvorfor det ikke blev rigere.