Vejrvarsler og himmeltegn

Vejret spille en afgørende rolle i vores tilværelse. Vi klæder os efter vejret, vi planlægger efter vejret og ikke mindst vejrudsigterne, der opdateret sendes i døgndrift via tv, radio, aviserne og internettet. I dag er det ikke længere nødvendigt at være ude i det fri, hvis man vil vide, hvordan vejret arter sig, og det er ikke uden grund, at meteorologerne er blevet vor tids ""vejrguder"".

For blot få generationer siden var hver mand sin egen vejrtyder. Via sindrig og opfindsom overtro kunne man tyde fremtidens vejr, man tog vejrvarsler af mangt og meget. Når fiskeren skulle bedømme, om det var forsvarligt, at sejle ud på havet, eller bonden ville vide, om høsten kunne påbegyndes, var vejrvarslerne en måde at få vished om vejret på. Vejrvarslerne blev taget af alt og overalt, mange tegn i naturen kunne dengang fortælle om fremtidens vejr.

Herfra stammer de gamle vejrsandheder som f.eks.: Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk. Fredag skifter ugens vejr. Er vejret godt om lørdagen, bliver det også smukt i den kommende uge. Når myrerne går på række bliver det dårligt vejr, hvis de spreder sig til alle sider, bliver det godt vejr. Svaler, der flyver lavt er tegn på regn.

De fleste af de gamle varsler er uden virkning og ren fantasi. I mængden af varsler er der dog nogle som har virket. Det er fx ikke helt uden grund, at svalerne flyver lavt, før det bliver regnvejr. Det gør insekterne nemlig også, og svaler spiser insekter. Svalerne flyver ikke lavt, fordi de mærker, at det bliver regnvejr, de flyver lavt, fordi deres mad flyver lavt.

Nogle af de gamle varsler virker altså og har en fornuftig forklaring, mens andre (de fleste) set med nutidens viden er det rene vås. Hvem vil i dag fx tro på, at hele årets vejr kan forudsiges i dagene mellem jul og nytår? Mange har rigeligt med blot at forholde sig til meteorologernes fem dages udsigter.

I bogen Vejrvarsler og himmeltegn går vi i bedste folkemindestil tæt på de gamle vejrvarsler i kombinat