Øverste etage

Uddrag af bogen 

Han nikkede til spejlet. Der var ikke mere, der skulle tænkes eller siges. Ord var overflødige. Han måtte ned til søen for at genkalde det, han ikke kunne huske. Han gik udenfor. Rækken af skridt var den samme som den dag, han fandt kvinden i søen, men tempoet var højere. Han var hurtigt i parken. Bænken var der endnu. Sandet, søen og lyset var der, men det var ikke det samme lys. Det var ikke den samme bænk eller den samme park. Det hele var en smule forskudt. Han satte sig på bænken. Fingrene forsvandt i håret, før han strakte dem foran sig og betragtede dem. Det var ikke de samme fingre. Det var skyggefingre. Skyggefingre, der sad på skyggehænder.