Vi er ikke dyr, men vi er tyskere

Af: Mattias Tesfaye
248,75 kr
Desværre udsolgt fra forlaget.
ISBN
9788791959875

Da forfatteren en dag besøgte en byggeplads i København, var det første, der slog ham, stanken af menneskelort. Det skyldtes, at kværnen på skurvognen ikke fungerede. Den slår normalt afføringen i stykker, før den føres via en slange ned i kloakken. Resultatet var at en brun klæbrig masse lå i store bunker midt på deres arbejdsplads. - I skal sgu da ikke finde jer i sådan noget svineri, sagde han til nogle tyske håndværkere. - I er ikke dyr! Men deres svar slog benene væk under ham. - Vi er rigtignok ikke dyr. Aber wir sind Ossies - men vi er østtyskere.  

Vi er ikke dyr. Men vi er tyskere  beskriver udfordringerne i et arbejdsliv, der er hverdag for store dele af den tyske befolkning, og som ifølge forfatteren også er på vej til Danmark.   

Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10-15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde. Samtidig svækkes troen – især hos de lavtlønnede - på, at det nogensinde kan blive anderledes.  Denne gruppe af ”arbejdende fattige”, særligt blandt faglærte og ufaglærte arbejdere, spreder sig over hele Europa. I USA og England kalder man dem for working poor.  

Er denne udvikling også på vej til Danmark?  

Forfatteren beskriver udfordringer i et arbejdsliv, der er hverdag for flere og flere. Et arbejdsliv, der kun sjældent beskrives og diskuteres i den danske offentlighed. Bogen er et aktuelt og personligt indlæg i den politiske debat, hvor læseren møder forfatterens mormor, Malcolm X, Bølle Bob, reggea-stjernen Natasja, metalarbejderen Bamse, narkogangstere fra Chicago, Pia Kjærsgaard, Sultan Mehmet II, fjerkræslagteren Gary og et større galleri af europæiske lønmodtagere, der alle har nogle historier, vi normalt ikke hører så meget til. Mattias Tesfayes arbejde er at køre rundt på byggepladser og tale med både danske og udenlandske arbejdere. Det har givet ham mange konkrete erfaringer med udviklingen af en del af arbejdsmarkedet, der er under opbrud i disse år. En del af disse historier er fortalt og fortolket i denne bog. 

Mattias Tesfaye. Født 1981. Uddannet muresvend 2001. Ansat i 3F, Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Samfundsdebattør, skribent i Ekstra Bladet og blogger på Politken.dk. Medlem af SF siden 2008. Mattias Tesfaye er opvokset i Århus, men bor nu i København sammen med sin kæreste og søn. I 2005 udgav han romanen Livremmen.

Specifikationer
Forfatter Mattias Tesfaye
Forlag Lindhardt & Ringhof
Indbinding Hæftet
Thema koder Arbejdsmarkedsøkonomi
Varegruppe Politik, Debat
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 2. sep. 2010
Sideantal 360
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2010
Oplagsdato 2. sep. 2010
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788791959875
ISBN-10 879195987X
EAN 9788791959875
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.