Vi kunne selv!

Alle i gruppen havde naturligvis mere eller mindre velovervejet besluttet at leve i kollektiv og var indstillet på at gøre op med den overleverede borgerlige livsstil. Vi var en samling anarkistiske blomsterbørn, vores ideal var frihed, frihed fra bindinger, rammer og konventioner, frihed til at vælge vores eget liv, frihed fra myndigheders og families indblanding, frihed fra privatismen, men frihed til at være os selv i fællesskabet, vi var, som der står i sangen, ikke tilfredse med at overleve, vi ville leve. Vi var ikke helt lallende, vidste naturligvis godt, at et fællesskab uden et minimum af regler ville gå i opløsning, men reglerne skulle være få, de skulle være rummelige, de skulle ikke være begrænsende, og de skulle være umiddelbare, forstået på den måde, at de skulle vokse ud af vores samvær og samtaler, ingen skrevne love eller vedtægter.       

Om forfatterne   

Kristian Riis var husmandssøn fra Skivegenen, student fra Statens Studenterkursus, historiestuderende med geografi som bifag (geografi afsluttet, historie ikke), studenterpolitisk aktiv, politisk aktiv i VS og Det ny Samfund, lærer på RUC, udstillingsansvarlig i Huset i Magstræde, leder af institution for socialt udsatte i Værløse og sluttelig igennem mange år generalsekretær for Omsorgsorganisationernes Samvirke. Havde sine bedste og væsentligste kollektiverfaringer fra sit første kollektiv, Kana.