Vil du leve, til du dør?.

Hvem har egentligt retten til at bestemme over dit liv – og dermed din død? Det er det essentielle spørgsmål i debatten om aktiv dødshjælp, der raser her i 2014. Uhelbredeligt syge danskere umyndiggøres, fordi raske mennesker ikke altid kan – eller vil – forstå, at man kan være mental velbevaret og stadig ønske at dø. 

Susanne Fink kender alt til denne problematik. Hendes liv har i årevis været et uafbrudt smertehelvede, men samfundet formår til stadighed ikke at acceptere, at hun hverken kan helbredes eller lindres. Gang på gang er hun blevet sendt videre fra den ene specialist til den anden, og når hun efter talløse nederlag fra deres sider har mistet troen på, de kan hjælpe hende, er deres løsning at stemple hende som opgivende og psykisk svag. 

Men som Hanne Holst Rasmussen kyndigt og medlevende beskriver i deres bog, så nytter det ikke noget, at politikerne, de selvbestaltede eksperter og Det Etiske Råd bliver ved med at lade, som om Susanne er problemet og ikke dets offer. 

Vil du leve, til du dør? er et vedkommende og særdeles relevant indspark i debatten, der med sit direkte sprog, store passion og veldokumenterede baggrundsviden afkræver et svar på titlens spørgsmål. Og hvis svarer er ja, hvordan kan du så nægte andre den samme basale ret og værdighed?

Uddrag af bogen:

Hvis aktiv dødshjælp legaliseres, vil der altid være et hensyn at tage til den, der eventuelt skal foretage den aktive handling. Det er ikke, og vil forhåbentlig aldrig blive, en handling, man blot foretager. Også her må det frie valg naturligvis gælde. Som det gjaldt efter indførelse af fri abort.

Forud for en beslutning om aktiv dødshjælp skal der naturligvis gøres alt, hvad der aktivt kan gøres for et menneske, der lever et ubærligt liv på grænsen; men når der ikke længere findes muligheder for at lindre lidelsen, bør der være en anden mulighed, hvis den lidende udtrykkeligt ønsker det. Også for de ikke-uafvendeligt døende. Er det frie valg til selv at træffe beslutning om at få hjælp til at afslutte livet på en værdig måde en naturlig konsekvens af det frie valg og den samfundsmæssige og lægevidenskabelige udvikling? Eller skal det frie valg også fremover ligge i lægens hænder?   

Om forfatteren:

HANNE HOLST RASMUSSEN (f. 1954) er sygeplejerske med videreuddannelse fra Aarhus Universitet. I store dele af sit arbejdsliv har hun haft fokus på døden. Bl.a. har hun undervist i emnet på sygeplejeuddannelsen og passet døende på hospitalet, på plejehjem og i deres egen bolig. Hun har tidligere skrevet bogen Tag piskesmæld alvorligt.

SUSANNE FINK er i et kronisk smertehelvede pga. et fejlbehandlet whiplash med efterfølgende dys-toni. Hun skriver under pseudonym af hensyn til familien.