Visum
Visum er en humoristisk fortælling om sygdom, integration, Mellemøsten og et internationalt parforhold udsat for modgang.
Siden hovedpersonen Thomas’ palæstinensiske kunstnerkone Ayreens mor døde i et biluheld, og hun selv blev diagnosticeret med sclerose, har hun mistet både interessen for instellationskunstens abstraktioner og troen på fremtiden. Når sygdomme med svær mental slagside rammer, er det sjældent kun den syge, der føler det. Også de pårørendes psyke bliver mærket. Og så hjælper det ikke, hvis man som Thomas samtidig har sin palæstinensiske kones integrationsproblemer, besættelsestraumer og afdøde mor at slås med. I årevis har parret derfor levet en tilbagetrukket og kedsommelig tilværelse i København med ægteskabet som daglig kampplads, da de en dag modtager en mystisk pakke med en skakbrik fra middelalderen og en falsk sovjetisk vielsesattest.
Thomas øjner straks muligheden for at vende op og ned på den triste hverdag, og sammen tager parret til Vestbredden for at løse mysteriet om Ayreens mors gådefulde liv og død.
Efterforskningen fører til aparte møder med tandløse antikvitetshandlere, hemmelighedsfulde palæstinensiske kvinder i storblomstrede sommerkjoler, israelske soldater med kløe i skydefingeren, regionale mestre i ungdomssvømning og eksalterede taxachauffører.
Som mysteriet udfolder sig, bliver Thomas mere og mere overbevist om, at intet er, hvad det giver sig ud for at være. Men er det virkelighed, eller har Thomas’ iver efter at bryde med en fastlåst og opslidende rutine sat sig på rationaliteten?
Visum fortæller historien om et parforhold udsat for sygdom, besættelse, integration og en middelalderlig skakbrik signeret af Richard Løvehjerte.
Forfatter | Søren Lind |
---|---|
Forlag | Tiderne Skifter |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Familieromaner, Skønlitteratur: generelt |
Varegruppe | Skønlitteratur |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 28. aug. 2009 |
Sideantal | 220 |
Bredde | 140 |
Højde | 220 |
Dybde | 17 |
Vægt | 337 |
Første udgave | 2009 |
Oplagsdato | 28. aug. 2009 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788779733862 |
EAN | 9788779733862 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Mikkel Henssel |
Illustreret i farver/sh | Nej |