Waltharius

Af: Hans Ørbæk
97,50 kr
På lager
ISBN
9788763507509
Waltharius er et hovedværk i den tidlige middelalders latinske digtning. Det har internationalt været genstand for en livlig diskussion gennem mere end hundrede år, men er først nu blevet oversat til dansk. Værket stammer fra det 9. eller det 10. århundrede, sandsynligvis fra den tysksprogede del af det gamle frankerrige. Waltharius er et interessant vidnesbyrd om sammenstødet mellem lærd latinsk kultur og lokal germansk tradition i det unge Europa.

Digtet fortæller i formfuldendte latinske heksametre en historie med tilknytning til den germanske sagnkreds om Nibelungerne: Historien om den aquitanske kongesøn Walther, som på flugt fra hunnerkongen Attila må nedkæmpe en hær af frankere, herunder barndomsvennen Hagen, før han kan vende hjem med sin forlovede, Hiltgund. Walthers historie kendes til dels fra engelske, tyske og norrøne kilder, men den latinske version er den eneste fuldstændigt overleverede.

Fortællingen er drabelig, og den afleveres i et hurtigt og intenst tempo. Samtidig har den indslag af en burlesk humor, som har gjort det svært for filologer og litteraturhistorikere at afgøre, om der er tale om et seriøst heltedigt eller en parodi.

Oversættelsen er forsynet med noter og et perspektiverende efterskrift.
Specifikationer
Undertitel Et latinsk heltedigt fra middelalderen
Forfatter Hans Ørbæk
Forlag Museum Tusculanum
Indbinding Hæftet
Thema koder Klassiske tekster. Middelaldertekster, Oversat skønlitteratur, Poesi
Varegruppe Historie & Mytologi
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 1. feb. 2008
Sideantal 79
Bredde 147
Højde 229
Dybde 8
Vægt 203
Første udgave 0
Oplagsdato 1. feb. 2008
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788763507509
ISBN-10 8763507501
EAN 9788763507509
Sprog dan
Orignalsprog lat
Oversætter Hans Ørbæk
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.