William Demant - Manden bag Oticon

Af: Claus Nielsen og Cecilie Wallengren
300,00 kr
500
ISBN
9788740012545

Historien om William Demant er fortællingen om, hvordan vovemod, opfindsomhed og ikke mindst et brændende ønske om at stige op ad den sociale rangstige blev drivkraften bag en ung mands opbygning af en af verdens førende høreapparatvirksomheder, Oticon. Det er også historien om et modsætningsfyldt menneske, der på en gang både forførte og dominerede sine omgivelser.

I 1900-tallets begyndelse overtog William Demant som ganske ung sin fars importvirksomhed af de allerførste høreapparater i Danmark. Gennem de næste 60 år forvandlede han den lille forretning til en verdensomspændende virksomhed, der i dag er førende inden for både høreapparater og audiologisk udstyr.William Demants mor var hørehæmmet, og det var hans fars passion for at hjælpe sin hustru til et bedre liv, der førte ham til importen af de helt nye elektriske høreapparater fra USA til Danmark. Ved farens pludselige død i 1910 overtog William agenturet på høreapparaterne. Hans plan var egentlig bare at få dem afhændet hurtigst muligt og derefter ophæve agenturet. Derfor indledte han en salgsturné Danmark rundt. Men rejsen skulle få afgørende betydning for hans liv. For rundt på hoteller, kroer og i forsamlingshuse landet over opdagede William Demant, at han foruden et enestående salgstalent og drive havde tæft for mennesker. Han opdagede også, at høreapparaterne var en genvej til respekt og penge - og med dem, det liv han gerne ville leve.

Om forfatterne:
Claus Nielsen har været ansat ved Eriksholm Research Centre, Oticons forskningsafdeling siden 1987. Han har skrevet flere historiske artikler om Oticon og er forfatter til flere lokalhistoriske bøger. Cecilie Wallengren (f. 1974) er uddannet cand. mag. i historie og kunsthistorie. Hun har skrevet erhvervshistoriske bøger siden 2001.

Specifikationer
Forfatter Claus Nielsen og Cecilie Wallengren
Forlag Politikens Forlag
Indbinding Indbundet
Thema koder Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Otorinolaryngologi
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 30. okt. 2013
Sideantal 170
Bredde 155
Højde 234
Dybde 20
Vægt 530
Første udgave 2013
Oplagsdato 3. dec. 2013
Oplag 2
Udgave 1
ISBN-13 9788740012545
ISBN-10 8740012549
EAN 9788740012545
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.