Retorikkens Rige

Retorik er i moderne tid oftest blevet opfattet negativt – som udtryk for vidtløftig tale, tom snak eller svindel og bedrag. Først i midten af det 20. århundrede fik retorikken igen plads på universitetet som et moderne kommunikationsfag med fokus på argumentation og den dynamik, der udspiller sig mellem en taler og et publikum. Chaïm Perelman er i denne sammenhæng uomgængelig. I 1950’erne skabte han – sammen med Lucie Olbrechts-Tyteca – en Aristoteles-inspireret argumentationsteori, der i dag er slået igennem som ”den nye retorik”. Den gamle klassiske retorik var blevet reduceret til en rodekasse af latinske ord for stilistiske figurer og diverse kneb og tricks for den strategiske taler. Med den nye retorik ville Perelman vise, at der er mønstre i hverdagens argumentation, og at det i et demokratisk samfund er nødvendigt at forholde sig normativt til den offentlige debat. Sproget, påpeger Perelman, udspiller sig aldrig i et neutralt rum. Samtale og kommunikation er altid i egentligste forstand ”retorisk”. CHAÏM PERELMAN (1912-1984), polsk født jurist og filosof, var frem til 1978 professor i logik, moral og metafysik ved Université Libre de Bruxelles. R etorikkens rige udkom første gang på fransk i 1977 og er siden genoptrykt flere gange. Bogen kan læses som en sammenfatning og videreudvikling af Perelmans tanker og som en generel introduktion til ”den nye retorik”. Retorikkens rige er oversat fra fransk efter L’Empire rhétorique af Søren Porsborg og Hanne Roer. Sidstnævnte har desuden forsynet bogen med et længere forord.