Ansigtet i spejlet

Men det, der skulle være en afslappende ny begyndelse for Sabrina, viser sig tværtimod at være starten på et sandt mareridt. Mord og hjemmerøverier begynder at florere, og endnu en gang må hun i gang med efterforskningen, der fører hende henimod en af sit livs sværeste beslutninger...

"...Klokken viste lidt i fire på det brede display i den mørke stationcar, og de tre personer i bilen var klædt i mørkt tøj. Da de nærmede sig den lille villavej, der var deres mål, tog de tavst sorte elefanthuer over ansigtet og tjekkede deres værktøj. Passageren ved siden af føreren åbnede handskerummet, tog hurtigt pistolen og maste den ned mellem livremmen og maven. Han vendte sig om og så på en yngre mand, der nervøst sad på bagsædet.

"Du er sikker på, det var nummer 17?" Han tog den sidste slurk af sin øl og krøllede dåsen sammen og smed den ud af vinduet.

"Ja." Han pegede på patriciervillaen, der med sin hvide facade lyste op i den mørke nat.

Manden, der kørte bilen, kørte et par meter forbi, hvorefter han standsede og slukkede motoren. Cigaretten, der havde hængt i mundvigen, fik et sidste sug, før den blev mast i askebægeret. Han hostede voldsomt og tog en slurk af sin øl, der havde balanceret faretruende på instrumentbrættet under hele kørslen.

"Lad os så give den en fucking skalle!" Han grinte smørret og tog køllen fra bagsædet, hvorefter de alle sprang ud af bilen og lod den være ulåst, mens de gik tilbage til huset, der henlå i mørke.