Ansjos

Ansjosen er en fisk, der deler vandene. Der er mennesker, som gerne spiser fisk, men som for enhver pris undgår ansjoser. Nogle elsker at hade den. Det amerikanske rockorkester J. Geils Band lavede i 1980 et nummer med titlen No Anchovies, Please. Sangen handlede om, hvad der kan ske, hvis man glemmer at sige ”ingen ansjoser, tak”, når man afgiver sin bestilling på et spisested i Amerika. No Anchovies er også et populært navn til pizzeriaer i samme nation. Og vil man sætte trumf på, når man skal beskrive et aldeles usælgeligt produkt, sammenligner man det med ansjos-is.

Der er også mennesker, der elsker ansjos og flittigt bruger den i madlavningen. Ligesom der er mennesker, der med stor appetit sætter ansjoser til livs, når blot de ikke ved, at det er den, der giver smagen til salaten, pastaen eller saucen. Og det er let at overse ansjosen. Lige så hyppigt som den optræder som ingrediens, lige så sjældent får den lov at spille hovedrollen. Andre, mere betydningsfulde ingredienser står forrest, når retten skal navngives på menukortet eller i opskriften. Dette forhold rådes der hermed bod på i denne kogebog hvor ansjosen rykker helt frem i rampelyset. Det er en kogebog til alle dem, der endnu ikke ved, hvor meget de holder af ansjos - samt til dem, der ved det, og gerne vil have alle de bedste ansjosopskrifter samlet i et bind.