Austerlitz

Af: W. G. Sebald
198,75 kr
På lager
ISBN
9788702321296

Nyt omslag i seriedesign

Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.  

På jernbanestationen i Antwerpen står en mand. Ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig. 

Austerlitz, der er oversat af Niels Brunse i 2003, er en mesterlig fortælling om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sin egen historie. Det blev W.G. Sebalds ((1944-2001) sidste roman, da han døde i en bilulykke samme år, som Austerlitz udkom.

Bogen udkommer i Gyldendal Lunar, der er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Gyldendal Lunar er serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.

Specifikationer
Forfatter W. G. Sebald
Forlag Gyldendal
Indbinding Hæftet
Thema koder Europa, Europæisk historie, Holocaust, Oversat skønlitteratur
Varegruppe Skønlitteratur
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 24. aug. 2023
Sideantal 242
Bredde 145
Højde 221
Dybde 17
Vægt 325
Første udgave 0
Oplagsdato 24. aug. 2023
Oplag 1
Udgave 3
Serie Gyldendal Lunar
ISBN-10 8702321296
EAN 9788702321296
Sprog dan
Orignalsprog ger
Oversætter Niels Brunse
Artist Christensen Grafisk
Omslagsgrafiker Jennifer Bergkvist
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.