Blacksad 6
218,75 kr
På lager
ISBN
9788770859103
Under en udendørs Shakespeare-festival i Central Park i New York I 1950’erne nyder John Blacksad i sit elegangte grønne jakkesæt et afslappende øjeblik blandt publikum, omend han ikke undlader at drage en parallel mellem komedien og sin personlige skæbne. “Livet er et skuespil, det er alle klar over. Og jeg selv er uden begejstring blevet professionel dramatiker. Publikum og skuespiller, lave drifter og menneskelig elendighed i stride strømme.”
Denne lille kulturelle parentes i hans barske dagligliv som privatdetektiv varer kun kort, da formanden for metroarbejdernes fagforening opsøger ham for at hyre ham. Mafiaen har nemlig sendt en lejemorder ud for at gøre det af med ham, og han håber at Blacksad kan nå et forhindre det.
Den magtbegærlige byggematador Solomon lader til at være inspireret af Robert Moses, der gennem sin lange karriere som offentlig byplanlægger siden 1930’erne på godt og ondt skabte New Yorks urbane udformning og infrastruktur. Fra Central Parks fortryllende rammer til New York Subways dunkle passager, fra en diner som taget ud af et Edward Hopper-maleri til byggepladser forvandlet til livsfarlige opholdssteder, fra finkulturelle miljøer til den kriminelle underverdens rævestreger – alt går op i en højere enhed med politimæssig efterforskning, samfundskritik, overgeb, kønsdrift og amoriner til det, der er den sitrende by New York.
For første gang har Díaz Canales og Guardino skabt en historie, der strækker sig over to album, og hvoraf anden del udkommer i 2023. Efter deres road movie i forrige album, ”Amarillo”, har de her otte år senere besluttet sig for at vende tilbage til New York, alle perfiditeters og fantasiers brændpunkt. Den ideelle by for en forfatter, der ynder at dykke ned i sine personers dunkleste sjælekamre, og en tegner, der er dybt forelsket i spektakulære storbyscenerier.
Alt sammen pudret med et drys humor – det kan vi takke Weekly for! – og befolket med uforglemmelige figurer. Naturligvis med den sympatiske John Blacksad selv i spidsen, hvis ædelmodighed ikke forhindrer ham i at optræde som skurk, når omstændighederne fordrer det. En privatdetektiv kan ikke undslippe sin skæbne, selv hvis han er den charmerende helt i en malmfuld saga og forsøger at indgyde lidt menneskelighed i et samfund, der så smerteligt savner den slags.
Efter i årene 2000-2013 at have skabt fem i dag klassiske album om privatdetektiven John Blacksad vender den spanske forfatter Juan Díaz Canales og hans landsmand tegneren Juanjo Guarnido tilbage til deres hårdkogte og kulørte zoomorfe film noir-dyreepos henlagt til 1950’ernes USA.
Blacksad har vundet en lang række internationale priser og er oversat til næsten tredive sprog. De fem oprindelige album er nu genudgivet i Blacksad – Det store samlebind på mere end 300 sider i stort format, som ud over pentalogien også indeholder to små ekstra historier og et bonuskapitel med et udvalg af Juanjo Guarnidos skitser til serien.
Undertitel | Når alting ramler – Første del |
---|---|
Forfatter | Juan Días Canales og Juanjo Guarnido |
Forlag | Cobolt |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Europæiske tegneserier: generelle, klassiske, for alle aldersklasser, Graphic novels og tegneserier: action og spænding, Krimier og mysterier, Tegneserier i europæisk tradition, bandes dessinées |
Varegruppe | Tegneserier, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 12. okt. 2021 |
Sideantal | 64 |
Bredde | 245 |
Højde | 320 |
Dybde | 11 |
Vægt | 625 |
Første udgave | 2021 |
Oplagsdato | 12. okt. 2021 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Blacksad |
ISBN-10 | 8770859108 |
EAN | 9788770859103 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | fre |
Oversætter | Troels Hughes Hansen |
Artist | Juanjo Guarnido |
Illustreret i farver/sh | Nej |