Danser Elias? Nej!

»I morges, da jeg kom ud, opdagede jeg, at foråret var kommet.«
Sådan skriver 16årige Elias Strandsjö i et brev til sin mor. Det er snart tre år siden, hans mor forsvandt, men han bærer stadig savnet og sorgen som en tung byrde, der isolerer ham fra faren, fra klassekammeraterne, fra omverdenen og fra foråret - indtil denne morgen, som også er bogens indledning.
Han kan ikke se, hvad foråret kommer ham ved, eller hvad han skal bruge det til. Men det, at han overhovedet registrerer forårets komme, viser sig at være begyndelsen til hans åbning mod verden.
Samtidig begynder folk, han slet ikke kender, at trænge sig ind på ham: en lille pige i opgangen, en sød pige med brun-grønne øjne, en gammel dame, som bor nedenunder, en klassekammerat, som han aldrig har haft noget at gøre med. Til at begynde med gør han, hvad han kan for at holde dem fra livet. Men efterhånden opdager han - ganske langsomt - at det måske ikke er så farligt og ubehageligt, som han bilder sig selv ind, at omgås andre mennesker - måske tværtimod!
Katarian Kieri modtog en af Sveriges mest prestigefyldte litteraturpriser, Augustprisen, for denne bog.