De bedste (bedste)forældre

Af: Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen
248,75 kr
500
ISBN
9788712045441

Titlen er udsolgt

Nu i 2. oplag!

Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen om de skønneste bedsteforældre og hvorfor det nogle gange er svært at være tre generationer alligevel.

”Her er en liste over, hvordan I skal passe Gustav: Kl. 9 skal han have mælk, kl. 9.10 skal han bøvse, kl. 9.20 skal han have mere mælk, og hvis han græder, skal I skynde jer at nulre ham på brystet – lige over blekanten – for det kan han så godt lide og føler sig tryg ved. Og kl. 9.21 skal I…”

Mange bedsteforældre kender situationen, og helt ærligt, skal det nu være en videnskab at passe et barn? Omvendt har mange forældre oplevet, at bedsteforældrene har passet børnebørn og brudt alle de regler, som forældrene har opstillet og selv kæmper for at overholde.  Der er i det hele tage masser af konfliktstof i at være tre generationer i en familie: Er forældrene overpylrede, eller ved bedsteforældrene slet ingenting om børn i dag? Må bedsteforældre forkæle og bryde hverdagsreglerne, eller er det forældrene, som skal bestemme det hele? Skal bedsteforældre altid stille op til børnepasning? Eller skal forældrene bare lære at acceptere, at moderne bedsteforældre har rigeligt at tage sig til i forvejen.

Med udgangspunkt i spørgsmål fra de mange familier, som de har hjulpet igennem årene, fortæller Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen om faldgruberne, og hvordan man undgår dem – eller kravler op igen, hvis man skulle være faldet i. De fortæller også om de råd, som bedsteforældrene selv har fået og troet på, og hvorfor de nogen gange er overhalet af ny viden og forskning. Der er masser at snakke om for Sigrid og Helen, som repræsenterer hver sin generation. De er enige om meget, men bestemt ikke det hele.

Bogen henvender sig til både bedsteforældre og forældre, som gerne vil have samlivet mellem familiens forskellige generationer til at fungere bedst muligt.

Sigrid Riise (f. 1933) er elsket af flere generationer, der har kendt hende som kontant sundhedsplejerske i radioen, hvor hun har givet råd og klar besked. Helen Lyng Hansen (f. 1971), er kvinden bag netsundhedsplejerske.dk, hvor hun har hjulpet tusindvis af desperate og bekymrede børnefamilier, og hun er forfatter til bl.a. ”Sådan får du dit barn til at sove”.

Specifikationer
Forfatter Sigrid Riise og Helen Lyng Hansen
Forlag Gads Forlag
Indbinding Hæftet
Thema koder Sociologi: familie og relationer
Varegruppe Pædagogik, Børn og forældre
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 26. aug. 2010
Sideantal 198
Bredde 143
Højde 215
Dybde 17
Vægt 331
Første udgave 2010
Oplagsdato 25. nov. 2010
Oplag 2
Udgave 1
ISBN-13 9788712045441
ISBN-10 8712045446
EAN 9788712045441
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Lene Nørgaard
Illustreret i farver/sh Nej
Photographer Iben Bølling Kaufmann
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.