Den fjerde statsmagt - og de tre andre

Den fjerde statsmagt stiller skarpt på forholdet mellem ret og medierne, der ofte betragtes som en uofficiel fjerde statsmagt i tillæg til den formelle, grundlovsfæstede tredeling af magten. Er status, at lov bliver med medier bygget? Og er det ønskeligt?

Lovgiverne gennemfører hastigt vidtgående indgreb i frihedsrettighederne, og en stigende digitaliseret verden betyder, at den fjerde statsmagt får mere og mere indflydelse.

Alligevel er størstedelen af den journalistik, der handler om retspolitik, aldeles ukritisk. Mens det er nemt og billigt at følge efter de blå blink, skrive af fra en døgnrapport eller referere en dom, så er det besværligt og tidskrævende at afdække konsekvenserne af lovgivningen eller finde andre kilder end politiets beredvillige pressemedarbejdere.

Bogen kapitler er:

Ingen pligt til tavshed – om PET og pressen af Hans Jørgen Bonnichsen

Må journalister bryde loven for at oplyse befolkningen? af Jens Elo Rytter

Terrorlovgivning uden grænser – en politikers fortælling af Marianne Jelved

Journalistik om straffesager – muligheder og begrænsninger af Oluf Jørgensen

Den almene retsfølelse – og den almene uvidenhed af Jesper Ryberg

Når tavsheden sænker sig – igen af Beth Grothe Nielsen

Politiets geniale PR-arbejde: Et tilbageblik på 1990’erne af Mette Volquartzen

Thi kendes for ret, sagde ulven – er neutralitet synlig? af Heidi Fjelstrup Jensen.