Det æstetiske interface

Af: Christian Ulrik Andersen
150,00 kr
511
ISBN
9788791810091
Vi lever i en interfacekultur. Computerens interface er vores adgang til kulturen – dens tekst, dens billeder og dens lyd. Interfacet er ikke blot et værktøj i en arbejdssammenhæng, men en særlig sanseoplevelse.

Et æstetisk interface er et interface, hvor oplevelsen af interaktionen selv er i centrum. Det mest dominerende eksempel i interfacekulturen er computerspillet. Denne bog gennemgår computerspillets historie som æstetisk interface fra begyndelsen i 1962 med Spacewar! til aktuelle spil som Metal Gear Solid. Samtidig rummer den en teoretisk ramme til at forstå computerspillet som æstetisk interface – dets rum og dets sprog – med inddragelse af sproghandlingsteori (Austin og Benveniste) og moderne æstetisk teori (Benjamin, Deleuze og Heidegger).

I en tid hvor computerspil ofte kritiseres, fremhæver bogen computerspillets dannelsespotentiale. Bogen indgår desuden i en debat om æstetikkens rolle generelt. Æstetisk erfaring vedrører ikke kun kunst, men kan heller ikke reduceres til et spørgsmål om ‘flot design’. Bogen rejser det fundamentale spørgsmål, om der i sanseoplevelsen af det populærkulturelle computerspil ligger mere end skønhed?

Bogen er blevet til på baggrund af en ph.d.-afhandling med samme titel, indleveret og forsvaret ved Institut for Informations- og medievidenskab, Aarhus Universitet.
Specifikationer
Undertitel Computerspillet i en interfacekultur og interfacet i computerspillet
Forfatter Christian Ulrik Andersen
Forlag Digital Aesthetics Research Center
Indbinding Paperback
Thema koder Computerspil / onlinespil: strategivejledninger
Varegruppe Samfund, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 29. maj 2009
Sideantal 260
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2009
Oplagsdato 30. maj 2009
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788791810091
ISBN-10 8791810094
EAN 9788791810091
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.