Drengen fra skoven

Tøvende tog han et par skridt frem mod lyset. Græsstrå og blomster svirpede fugtigt mod hans bare ben og den våde plæne-eng gyngede svagt under træskoene. Lys-kuglen sænkede sig og han så at den faktisk ikke var en kugle, men en kræmmerhusformet stribe af lys. Den spidse ende var lige mellem mirabelletræet og æbletræet. Det måtte være der, han skulle hen. Hjertet dunkede mod hans ribben. Kunne det være ... (uddrag af bogen)