Et hus til Hope

Åh, det ben slår mig ihjel, siger mormor.
Hvordan kan et ben slå ihjel? Spørger Hope. Det er bare sådan noget man siger. Mormor gnider sig på benet med den tykke strømpe.
Jeg synes det ville være pænere, hvis du også havde sådan en strømpe på det andet ben, siger Hope, mor havde altid ens strømper på.
Din mor var jo ung og pæn, jeg er bare en gammel kone, og mit ben vil ikke være med mere. Hele vejen hen til skolen tænker Hope på mormors ben, der vil slå hende ihjel. Måske hopper det af om natten og sparker hende i hovedet. Det er et grimt ben med en grim strømpe, hun har lyst til at stikke den store brødkniv i det.