Fortabt i Paris

Fortabt i Paris er et essay om en sommer ud over det sædvanlige …               

Receptionisten tror, at jeg bare retter mig ind. Det gør jeg ikke. Jeg venter. Jeg har været rejseleder, og derfor ved jeg, at det for det meste kan lade sig gøre at finde en løsning. Det kan han ikke. Jeg venter endnu en halv times tid. En ny gæst kommer ind. Jeg kan forstå fra hendes snak med receptionisten, at hun også skal sove i køjeseng. Jeg tager chancen. Jeg hilser på hende, og spørger, om hun måske vil overveje at bytte værelse med mig? Hun svarer positivt og præsenterer sig. Receptionisten slår ud med armene og må nu erkende, at han har tabt kampen om at få mig i den øverste køjeseng. Med et nik fra receptionisten bytter vi nøglebrikker. Den nye gæst er fra Ukraine. Hun må være i begyndelsen af 20’erne. Jeg føler taknemmelighed og siger det også til hende.