Ægteskabet mellem Himmel og Helvede

William Blake (1757-1827) er en af de store digter-filosoffer i verdenslitteraturen. I sin samtid blev han opfattet som sær, kaotisk og ligefrem gal og han levede sit liv - bogstaveligt og billedligt - i Londons sidegader, fattig og delvis glemt. Først i vort århundrede har han fået en renæssance, som en original og visionær digter, der hører hjemme ved siden af folk som Milton og Shakespeare.

Den visionære seer William Blake blev en inspirationskilde bl.a. for beatgenerationens digtere, ikke mindst Allen Ginsberg, og senere for rockgruppen The Doors, som har hentede deres navn fra Blake: "Hvis erkendelsens døre blev renset, ville alt fremtræde for mennesket som det er, Uendeligt". Filosofien i Ægteskabet er at livet er en modsætningsfyldt syntese mellem himmel og helvede; sjælen og kroppen, ånden og energien, det gode og det onde, Gud og Djævelen, Himmel og Helvede er ikke kun modsætninger, de er også gænsidig afhængige og dermed i virkeligheden to sider af samme sag.

"Når man i dag læser Ægteskabet mellem Himmel og Helvede er det slående hvor præcist værket rammer sandheden i første, hårde hug. Det er aforismer og allegorier, der meget ligner Nietzsches hammerslag eller den paradoks-søgende visdom i kinesernes Tao-Te-King.
Blake er en af de vigtigste visionære forfattere, men han er ikke den eneste forfatter, der udgives på det visionære forlag Roskilde BogcafÚ. Rimbaud, Dostojevskij, Hesse, Ginsberg udkommer også her. Og man spørger sig selv: hvorfor er det altid outsiderne, der skal sørge for det centrale."
Kristian Ditlev Jensen, Berlingske Tidende.

Blakes visionære klassiker, Ægteskabet mellem Himmel og Helvede, udkom på dansk i 1996, nyoversat af Niels Brunse og med efterord af Marianne Lindgren, litteraturkritiker (og medredaktør af SIDEGADEN sammen med Michael Strunge). Sat op med den danske tekst på venstre side og digter-filosoffens orginale kobberstukne, hånddekoreredede og håndskrevne plancher i fire farver på højre side.

På trods af få anmeldelser (Poul Borum gav bogen 4 stjerner i Ekstra-bladet), har boghandlere og publikum taget godt imod bogen. Ikke mindst P1s omtale af Blakes "storslåede, himmelstormende og vildt fabulerende storværk" gjorde Ægteskabet til lidt af en kultbog.

William Blake: Helvedes Ordsprog
I såtiden skal du lære, i høsttiden lære fra dig, om vinteren nyde.
Overdrivelsens vej fører til visdommens palads.
Forsigtighed er en rig, hæslig gammeljomfru, som Uduelighed bejler til.
Den hvis ansigt ikke giver lys, skal aldrig blive en stjerne.
Vredens tigre er klogere end belæringens heste.
Den flittige bi har ingen tid til sorg.
Dårskabens timer måles af uret; men visdommens kan intet ur måle.
At skabe en lille blomst er lange tiders møje.

Fra Marianne Lindgreens efterord:
"Ægteskabet mellem himmel og helvede hører til i den tidlige serie af illuminerede værker og er fra 1789-90. Når vi herhjemme taler om en eksklusiv digtsamling trykt i 400-500 eksemplarer, så er det stadig et enormt oplag sammenlignet med Ægteskabet, der aldrig blev inkluderet i Blakes salgslister, og som kun kendes i 9 - forskellige - eksemplarer med stor variation i farvelægning og detaljer.
Fitzwilliam museet i Cambridge har to udgaver, begge i lys rød-brun blæk og vandfarver, som man mener er færdiggjort sent i Blakes liv. Udgaven, der her trykkes efter, menes at være den sidste Blake har farvelagt, formentlig i 1825, og blev udsendt i en faksimileudgave af J.M. Dent i 1927.
De dominerende grundfarver er rød og blå, blå som himmel, hav, kulde og +renhed½ og rød som helvedes ild, blod, varme og sensualitet.
Det er et værk, hvor der på alle planer foregår meget +mellem linjerne½. Små hieroglyf-agtige figurer og ornamentik slynger sig ud og ind som en frodighed, der springer frem overalt. Springende, løbende, krav