Kvalitative undersøgelser i praksis

Af: Jan Holm Ingemann, Lena Kjeldsen, Iben Nørup og Stine Rasmussen
400,00 kr
På lager
ISBN
9788759341179
Kvalitative undersøgelser i praksis handler om metoder til at skabe viden om mennesker og samfund. Bogen giver en introduktion til etablerede kvalitative metoder som dokument- og interviewmetoder, observationsmetode samt aktions- og praksisforskning. Den introducerer desuden til, hvordan man anvender kvalitative metoder i studiet af dynamiske internetbaserede kilder, da en stor del af vores økonomiske, politiske og sociale liv udspilles på, og i forbindelse med, internettet og ikke mindst sociale medier.

Hvordan en undersøgelse bedst tilrettelægges afhænger af, hvilke spørgsmål den skal svare på. Bogen præsenterer derfor metodernes forskellige styrker og svagheder. Den kobler desuden de metodiske overvejelser op på et videnskabs- og erkendelsesteoretisk fundament, da fortolkningen af den viden, der kommer ud af en undersøgelse, afhænger af det videnskabsteoretiske grundlag metoderne bygger på.

Kvalitative undersøgelser i praksis er især målrettet studerende på videregående uddannelser som universiteter og professionshøjskoler, men kan også anvendes af alle andre, der ønsker at anvende kvalitative metoder i deres undersøgelsespraksis.

Forfatterne vandt en særpris ved Lærebogsprisen for forslaget til bogens første udgave.  De modtog prisen for deres evne til på utrolig klar, forståelig og anvendelig vis at sætte fokus på, hvordan metoderne kan anvendes i praksis. I denne 2. udgave af bogen har forfatterne fastholdt ambitionen om at skrive forståeligt, anvendeligt og tæt på anvendelsen i praksis. Netop ønsket om nærhed til praksis indebærer, at denne udgave er udvidet og opdateret, herunder særligt i relation til digitale medier og nye digitale praksisser.
Specifikationer
Undertitel Viden om mennesker og samfund
Forfatter Jan Holm Ingemann, Lena Kjeldsen, Iben Nørup og Stine Rasmussen
Forlag Samfundslitteratur
Indbinding Hæftet
Thema koder Forskningsmetoder: generelt
Varegruppe Skole- og lærebøger, div.
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 18. maj 2022
Sideantal 360
Bredde 175
Højde 242
Dybde 26
Vægt 775
Oplagsdato 19. feb. 2024
Oplag 2
Udgave 2
ISBN-10 8759341173
EAN 9788759341179
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.