Måske-Herluf

»Marta løb gennem cykelkælderen og hen mod det rum, hvor skraldet skulle smides ud, mens tikkene blev hurtigere og hurtigere. Hendes hjerte hamrede, og hun nåede lige at løfte låget på en af de store containere og smide skraldeposen ned i den, da kontakten sagde tik-tiktik-tik-tik-tik. Så blev der helt mørkt. Marta var lige ved at skrige. ""Nu kan det kraftpetervæltemig ... nu kan det sørenjensemig og en kvart pelikan og Fandens oldemor være nok ... nu løber min tissetår sgu i hvert fald over,"" blev der råbt med en rasende stemme.«

Da Marta skal ned med skraldespanden, hører hun en stemme, der kommer nede fra containeren. Den viser sig at tilhøre en lille mand, der ikke aner, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Han ved ikke engang, hvad han hedder. Han viser sig at være ret besværlig, men Marta tilbyder at hjælpe ham alligevel. Og med hjælp fra en meget mærkelig gammel kone, der har en vis lighed med en heks, og en lille hvid knap med mærkelige evner, kommer de to ud på en forunderlig rejse gennem tid og sted.
En bog om hvad man kan opleve, når man forsøger at finde sig selv.

»Forfatteren er stærk i dialogen. Især når de medvirkende taler helt forbi hinanden. Marta lærer at afkode sin far, undskyld, sin nisse, og sandelig om ikke de begge to kommer hjem til sig selv igen. Og nissen? Han hedder Herluf! 'Måske-Herluf' er rigt illustreret af Pia Thaulov med enkle, sort-hvide tegninger. Det er ren og stilfærdig realisme, som var det et folkeeventyr. Læs den før din nisse!«
- Steffen Larsen, Politiken den 17. februar 2007.