Nina van Pallandt PB

Af: Jacob Wendt Jensen
148,75 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788771808759

Ud af ingenting bragede Nina og Frederik ind på popscenen i 1957 med en buket calypso-sange, der ikke lod Harry Belafonte noget efter. Alle var vilde med den smukke danske overklassepige og hendes hollandske baron, og for første gang i dansk pophistorie blev en succes verdensomspændende. Nina blev endda gift med Frederik, hendes livs kærlighed. Men bag facaden blev han også hendes livs mareridt med elskerinder, barn uden for ægteskabet og en skidt karakter. Da parrets succes klingede af efter små ti år på toppen, stak han af med det meste af formuen og lod Nina tilbage med deres tre børn. 

Midt i 1960’erne mødte Nina forfatteren Clifford Irving på Ibiza. Hun blev den gifte mands hemmelige elskerinde, og affæren varede, indtil han blev afsløret i at snyde hele verden med et dumdristigt fupnummer. Irving havde modtaget næsten en mio. dollars for en biografi om milliardæren og excentrikeren Howard Hughes, men bogens interviews med milliardæren viste sig at være fri fantasi. Med skandalen kom Nina i begivenhedernes centrum og blev afhørt af FBI og kom på forsiden af LIFE i 1972. Den følgende eksponering i store talkshows på amerikansk tv førte siden til en Hollywood-karriere, bl.a. med en hovedrolle i Robert Altmans legendariske detektivdrama ”The Long Goodbye”. 

Gennem sin karriere har Nina van Pallandt krydset veje med så store navne som Louis Armstrong, Errol Flynn, David Bowie, Leonard Cohen, Richard Gere og Jeff Bridges. Hun er blevet kaldt verdens smukkeste kvinde, men andre har kaldt hende naiv. Selv siger Nina, at hun har haft en tendens til at springe ud i eventyret med lukkede øjne og håbet på det bedste. Hun har set sin del af livets tragiske sider, men i dag fortryder hun ikke noget. Kun de ting hun ikke har prøvet. Jaob Wendt Jensen – forfatteren til den anmelderroste bestseller om Ove Sprogøe – bygger sin biografi om Nina på omfattende arkivresearch og mere end 30 nye interviews i København, Ibiza og Hollywood, blandt andet med Nina selv, hendes søster, venner og gamle kolleger, herunder manden bag Nina og Frederiks plader, Bent Fabricius-Bjerre, skuespilleren Elliot Gould, filminstruktøren Paul Schrader, forfatteren og svindleren Clifford Irving, afhøringsschefen fra Irving/Hughes-sagen Robert G. Morvillo.

Specifikationer
Undertitel Hellere tro på det gode en gang for meget
Forfatter Jacob Wendt Jensen
Forlag People'sPress
Indbinding Paperback
Thema koder Biografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosa, Danmark, Film og biografer, Musikhistorie, Populærmusik, USA
Varegruppe PB, biografier & erindringer
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 12. okt. 2017
Sideantal 400
Bredde 157
Højde 231
Dybde 31
Vægt 537
Første udgave 2012
Oplagsdato 12. okt. 2017
Oplag 1
Udgave 2
ISBN-13 9788771808759
ISBN-10 8771808752
EAN 9788771808759
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.