Pædagogiske praksisfortællinger

Praksisfortællinger er fortællinger om praksis, fortalt af praktikere. "Pædagogiske praksisfortællinger" handler om pædagogisk praksis. Praksisfortællinger, som fortælles for at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis, er også pædagogiske, fordi de indeholder et stort udviklings- og læringspotentiale. Deres overordnede sigte er kvalitet i arbejdet med brugeren eller barnet. "Pædagogiske praksisfortællinger" integrerer følelsesmæssige og faglige perspektiver og skaber rum for personlig og faglig udvikling for den enkelte studerende eller medarbejder, for personalegruppen og for professionen. Fortælleformen afspejler den kompleksitet, kontekstforståelse og bevægelse, som findes i alt arbejde med mennesker. Samtidig er fortællingen en anerkendt videnskabelig metode. "Pædagogiske praksisfortællinger" rummer en lang række eksempler på arbejde med praksisfortællinger og med så forskellige perspektiver som f.eks.: problemløsning, dokumentation; pejlemærker; personalesamarbejde; ledelse; arbejde med vold og trusler; kvalitetsudvikling, undervisning og praksisforankring. Bogen går også tæt på teorien bag metoderne og henter fortællinger fra pædagogisk praksis med forskellige brugergrupper. Bogen er skrevet af personer, der beskæftiger sig med undervisning og udvikling af pædagogisk arbejde, og som har praksisfortællingen som særligt interesseområde. Den henvender sig til studerende, medarbejdere og ledere i praksis samt undervisere, konsulenter og forskere inden for de fag og professioner, der uddanner til arbejde med mennesker.