PPR-Håndbogen

Af: Bjarne Nielsen
350,00 kr
På lager
ISBN
9788771586770
PPR-Håndbogen er en grundbog og et opslagsværk, der giver en grundig indføring i, hvilke arbejdsopgaver der kræves og efterspørges af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR. Bogen udkom første gang i 2014 og er blevet flittigt anvendt på PPR-kontorer og i kommuner landet over. I denne gennemreviderede udgave er alle kapitler opdateret i forhold til ny lovgivning, nyere forskning og nye faglige tendenser.

Bogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virksomhed, den relevante lovgivning og skolen og dagtilbuddenes virkelighed og de udfordringer, som sætter dagsordenen for forventninger og krav til PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger den enkelte PPR bedst sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver? Derudover kommer bogens forfatter med et bud på, hvordan PPR kan udvikles til et kommunalt kompetencecenter til gavn for børn og unge i kommunen.

Denne reviderede udgave sætter også fokus på de individuelle problematikker, der kendetegner PPR’s målgrupper. Her beskrives de traditionelle syv handicapområder: bevæge-, syns-, høre- og tale/sprogvanskeligheder samt læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og elever i adfærdsproblematikker. Man kan også læse om de vigtigste psykiske diagnoser på børneområdet, primært autisme, ADHD, OCD og angst.

PPR-Håndbogen bygger på den nyeste forskning af betydning for PPR’s arbejde i forhold til børn og unge. Den indeholder konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden.Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj til PPR’s ledelse og medarbejdere, er de overordnede kapitler også relevante for PPR’s samarbejdspartnere, fx kommunale ledere og skole- og dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.

Med denne bog i hånden bliver du både klogere på rammerne for PPR’s arbejde og får konkret vejledning og gode råd, som du kan bruge i dit arbejde – på eller i samarbejde med PPR.

Bjarne Nielsen er autoriseret psykolog, specialist og supervisor i pædagogisk psykologi. Er læreruddannet og har været ledende skolepsykolog, børne- og ungechef i Jægerspris og fagchef i Frederikssund. Bjarne Nielsen er desuden mangeårig formand for Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, og er forfatter til en række artikler og bøger om folkeskolen, specialundervisning og PPR’s virksomhed.
Specifikationer
Undertitel 2. udgave
Forfatter Bjarne Nielsen
Forlag Dansk Psykologisk Forlag A/S
Indbinding Hæftet
Thema koder Pædagogisk psykologi, Socialrådgivning og andre rådgivningstjenester
Varegruppe Pædagogik, Børn og forældre
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 5. feb. 2019
Sideantal 288
Bredde 174
Højde 242
Dybde 22
Vægt 560
Første udgave 2019
Oplagsdato 5. feb. 2019
Oplag 1
Udgave 2
ISBN-13 9788771586770
ISBN-10 8771586776
EAN 9788771586770
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Mette Schou, gipsy graphics
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.