Umulige Jannik

Jannik keder sig. Det er sidste dag i påsken, og der er en rigtig, rigtig kedelig stemning i lejligheden. Selv Janniks mor og far keder sig, men vil ikke helt indrømme det.

De keder sig alle sammen så meget, at der er ved at gå sport i det. Man må bare ikke have det sjovt, når man keder sig så meget. Men så kommer farmor og ødelægger det hele ved at sige, at det er godt at kede sig af og til. Hvad mener hun egentlig med det? Og hvorfor er det lige, at det alt sammen begynder at blive lidt sjovere, efter hun har sagt det?