Suverænt sundt

Af: Sonja Bock¤Tina Scheftelowitz
50,00 kr
Desværre udsolgt fra forlaget.
ISBN
9788756784016
Bestseller-forfatterne Sonja Bock og Tina Scheftelowitz er på banen igen med en ny kogebog - Suverænt sundt. Forfatterne har længe savnet sunde bud på fast food. Derfor 'åbner' de her deres egen café og fast food-bar ved navn Suverænt Sundt. På menuen er der en lang række sunde opskrifter på salater, supper, sandwich, pizza, bruschetta, focaccia, burgere - og ikke mindst på det gode danske smørrebrød, som her serveres på ny, sund og fristende vis.
For at det hele ikke skal kamme over i lutter sundhed, er kager og desserter taget med. Der er nemlig plads til både chokolade og flødeskum af og til, når man spiser Suverænt Sundt!

I den gode smags tjeneste har forfatterne gjort sig umage for at 'twiste' bogens retter med aromatiske olier, rucolasalat og massevis af krydderier. Det behøver ikke blive kedeligt med et maksimalt fiberindhold, kål, bælgfrugter, rodfrugter, mindre fedt, upolerede korn og gryn - det er nemlig helsekøkken på høje hæle!
Samtidigt slår bogen et, efter forfatternes mening, tiltrængt slag for 80'ernes helsekøkken, som indeholdt alle de sunde råvarer. Vend tilbage til helsekostbutikken efter de gode råvarer, som er meget mere end linsepostej, urtete og sojapølser.

Opskrifterne er mærket med symboler, der angiver fedtprocent og fiberindhold - gå efter smileyen med glorien, hvis det skal være ekstra suverænt sundt.

Et udpluk af bogens opskrifter:

Karryhummus, tandooriløg og frisk spinat i groft pitabrød
Laksetatar med dijonsennep, estragon og madagascarpeber på rugbrød
Stjerneskud på rugbrød med dampet rødspættefilet, bagte asparges, rejer og 1000-øer-dressing
Arabisk club med kylling og squash med frisk koriander
Mini grovpizza med parmaskinke, figner og ahornsirup
Specifikationer
Undertitel helsekøkken på høje hæle¤salater, sandwich, smørrebrød, supper, bakker, brød, desserter & kager, festmad
Forfatter Sonja Bock¤Tina Scheftelowitz
Forlag Politiken¤til in/out
Indbinding Hæftet
Thema koder Specielle diæter
Varegruppe Kogebøger
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 6. nov. 2007
Sideantal 171
Bredde 173
Højde 241
Dybde 12
Vægt 480
Første udgave 0
Oplagsdato 3. dec. 2008
Oplag 2
Udgave 3
ISBN-13 9788756784016
ISBN-10 8756784015
EAN 9788756784016
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.